Girafferne er stukket af

De sidste dage inden vores afrejse brugte vi sammen med vores gode venner, Lilian og Jesper. Mens vi andre nød et par feriedage, lagde Lillian sidste hånd på et maleri vi skulle have med til Zambia. Det var lige os. Farverne. Figurerne.

Vi var ikke meget mere end ankommet før girafferne kom op af kufferten få at se de alle havde det godt. Vi udvalgte os også hurtigt et sted de skulle hænge, og glædede os til at få maleriet i ramme. Andreas’ mor blev samtidig sendt i byen efter stof til puder som kunne matche billedet, og herfra købte vi ligeledes maling i samme farver. Vores indretning var knyttet op på billedet!

Men for et par dage siden var girafferne som sunket i jorden, så alt blev endevendt i vores eget hjem, hos mine forældre og rundt på grunden. Ingen steder var girafferne at finde. Da end ikke vores hushjælp vidste hvor billedet var (for hun har ellers ret godt styr på vores ting), begyndte vi for alvor at blive bekymrede.

Billedet måtte være et sted, for én ting ved vi om Zambia er at alt kan genbruges, intet bliver smidt ud. Vi satte derfor en findeløn på billedet og lod løbesedler gå rundt på centeret. Sandsynligvis befandt billedet sig inden for murene da folk bliver tjekket ved porten for tyveri; girafferne kunne kun være flygtet hvis de har været i en bil.

Hurtigt genkender vores chauffør på skolen billedet af plakatrøret. Det har ligget på ladet i en af bilerne her på stedet, som vi brugte til at flytte vores ting fra ét hus til et andet. Arbejderne tænkte at det blot var affald og lod det derfor ligge indtil bilen alligevel skulle bruges til at køre skrald væk.

Den ledetråd gav nyt håb, og vi tog straks på safaritur i området for at lede efter giraffer. Langt ude i bushen var affaldet smidt et stykke fra grusvejen (ja, miljøhensynene er ikke så store hernede), så som en anden skraldespandsrager måtte vi mellem halvfordærvet affald se om vores giraffer skulle have gemt sig. Desværre nej, nogle måtte være kommet før os hvilket er ret sandsynligt hernede.

Da huskede vores chauffør at en mand kom til affaldet, den dag det blev læsset af, for at se efter dunke og andre beholdere. Han plejer at holde til i en bod ved vejsiden, så vi kørte tilbage for at se om han skulle være at finde der. Chaufføren fandt ham midt i middagsmåltidet og vendte tilbage til bilen uden at fortrække en mine; “He has it.” Manden skulle lige have spist sin majsgrød færdig, så ville han cykle hjem at hente billedet mod betaling på godt 50 kr – han havde jo egentlig bare være interesseret i paprøret, som for ham havde langt større værdi end billedet. Vi blev læsset af ved et busstop og måtte vente på at manden kom tilbage – hvis han kom tilbage, og hvis han havde vores billede, og hvis det stadig var intakt. Vi smågrinede sammen over det absurde i situationen.

Han havde det!

Girafferne har nu fundet sig til rette i stuen hvor de nysgerrigt følger med i vores gøren. Små sømhuller afslører at de også har kigget ind i mandens stue, mens stadig dejligt endelig at have dem tilbage igen.

Hvis du kan lide billedet, skulle du tage at tjekke Lilian Dufkes hjemmeside – hun er en virkelig dygtig kunstner!