En sej sygeplejerske

Vi har haft besøg af en meget god veninde de sidste to uger. I modsætning til andre gæster forstod hun værdien af et nybagt rugbrød og dansk spegepølse. De sidste 5 måneder har hun nemlig arbejdet som sygeplejerske på "Africa Mercy", der har ligget i havn i Conakry, Guinea på Afrikas vestkyst. Elisabeth Rostved hedder vores ven og seje sygeplejerske som nu har sagt sit job op for at tage endnu 10 måneder på skibet, der næste gang lægger til kaj i Pointe-Noire, Congo.

Skibet, "Africa Mercy" er en del af Mercy Ships som er en humanitær hjælpeorganisation bestående af hospitalsskibe i udviklingslandene. Ombord er omkring 450 mennesker fra hele verden; kirurger, sygeplejerske, fysioterapeuter, øjenlæger, tandlæger, ja stort set hele viften af sundhedspersonale er repræsenteret.

Håb og sundhed til et ocean af behov

Flere tusinde patienter har været indlagt på skibet de sidste 10 måneder i Guinea. Patienter som er blevet udstødte af samfundet pga. af bl.a. misdannelser, læbe-ganespalte og tumorer i ansigtet, er blevet opereret, elsket og sendt hjem med nyt mod på livet. Mange har gemt sig det meste af deres liv og ikke haft udsigt til en lysere fremtid. For dem er Mercy Ships blevet starten på et nyt liv med accept og værdighed.
I går aftes viste Elisabeth før og efter billeder af patienter hun havde været sammen med. Hendes historier er hjertegribende og helt fantastisk, og man forundres over hvor meget lægevidenskaben formår. Samtidig er det også historien om 450 frivillige som hver eneste dag er med til at redde eller forbedre levevilkårene for nogle af verdens fattigste – et absolut spændende arbejde!

Råhygge i godt selskab

Elisabeths besøg gav anledning til at få dyrket solen ved poolen (vi er nok blevet så meget missionærer at vi lidt glemmer at arbejde på kuløren!), tændt op i grillen og nydt en hel del god mad.
I weekenden camperede vi en enkelt nat i Nsobe som er en lille dyrepark ikke langt herfra. Udover afslapning og pedicure med udsigt over søen fandt vi også parkens lille flok af giraffer sammen med en del antilopearter. Andreas og Elisabeth fik også "leget" lidt med parkens krokodille og slanger (som for det meste er i bur!).

Ellers har Elisabeth mest fulgt med i hverdagens Kaniki, gået ture imellem farmens bananpalmer, været med i Misaka nogle gange, besøgt et par andre projekter i området og badet i "vores hemmelige søer". Hendes besøg har været en stor fornøjelse for os, og vi sætter altid stor pris på mennesker som vil rejse langt (ja, fly i Afrika er lidt spøjse, så hun måtte faktisk flyve via Dubai for at komme hertil) for at besøge os.

Danmark forude

Vi har nu kun én måned tilbage i Kaniki inden vi vender snuden mod Danmark i tre måneder. Det er ingen hemmelighed at vi glæder os rigtig meget! Vores to første år i Afrika har været fantastiske på mange måder, men nu trænger vi også til en pause i hjemlige omgivelser.

Malene har de sidste uger undervist temmelig mange timer på Kaniki i børnearbejde. Faget har kørt i begge vores diplomklasser så der har været rigeligt at se til. I løbet af den næste halvanden uges tid skulle hun gerne få afsluttet begge klasser, som dog senere skal skrive eksamen i faget.
Derefter er det endelig blevet tid til vores længeventede tur til Kazembe som vi i foråret desværre måtte udsætte. Der bliver uden tryk på, men vi glæder os rigtig meget. Mere om den tur inden længe...

Der danses for fuld skrue i børnekirken…

Andreas har fuld af kunder i butikken og har samtidig forskellige opgaver at afslutte her på stedet inden vi rejser hjem.

Så ja, hvis vi har været lidt stille, er det vist et udtryk for en lidt intenst tid. Vi glæder os til at være sammen med jer alle til sommer!