Piger på bushtur
Der har er tryk på! Vi nåede kun lige at sætte fødderne på zambiansk grund inden vi skulle være klar til at modtage teamet fra Mariager Højskole, som i år er 11 piger og deres teamledere.
Børnekonference i Lufwanyama
Allerede dagen efter deres ankomst gik turen til Lufwanyama omkring 3,5 times kørsel herfra. Lederen af et børnehjem deltog i vores PowerClub træning i december og havde også efterspurgt vores besøg på børnehjemmet. 11 piger og vores lille Noa fire dage i bushen – vi var en lille smule spændte! Men teamet overlevede kryb og flagrende insekter, helstegte fisk som spises med fingrene, begrænsede toiletforhold og bagende sol, faktisk helt uden beklagelser. Igen i år må vi sige at have et super godt team!
I fire dage havde vi møder på børnehjemmet for omkring 50 børn. Det var dejligt at være et sted hvor man kunne mærke, at der i forvejen var lagt et godt fundament. Børnene var begejstrede og ønskede at møde Gud, så det var en fornøjelse at have børnemøder.
Vi havde nogle rigtig dejlige stunder i Guds nærvær. Én af Malenes absolutte yndlingslektioner handler om Tabernaklet, og hvordan Jesus som vores ypperstepræst har banet vej, så vi kan komme ind i det Allerhelligste, hvor Guds nærvær hviler. Vi havde forberedt børnene på “Jesus-tid” og de lyttede spændt mens vi viste Pagtens Ark frem. Til slut “flængede” vi forhænget og inviterede børn til at gå gennem forhænget, ind i det Allerhelligste, og knæle foran korset.
Børnene var dybt berørte af Gud; nogle græd, andre bad og nogle begyndte spontant at tale i tunger for første gang. I lang tid var de dybt koncentrerede foran korset. Det er sådanne øjeblikke som fylder med energi og glæde, når man kan se at Gud arbejder i menneskers liv, og det bedste man kan gøre er at træde til side og lade børnene få tid med Gud.
Solfrid, lærer på Mariager Højskole, underviste om helbredelse i Jesus’ blod. Vi spurgte lederen af børnehjemmet om børnene kunne bede for hinanden, men det mente han ikke umiddelbart. Vi fik alligevel lov at lade børnene prøve, og forbavselsen i hans ansigt var stor, da han så hvordan børnene ivrigt bad for hinanden og flere blev helbredt!
Senere sendte vi børnene afsted i grupper rundt i landsbyen og på hospitalet for at bede for folk. De vendte begejstrede tilbage med fortællinger om flere helbredelser og mennesker som mødte Gud. Som en fra Mariager teamet sagde, “Det må være lidt ligesom da Jesus gik rundt til mennesker.”
En landsby samles...
En hel gruppe hvide i bushen vækker opsigt. Skolens ledelse havde opdaget vores ankomst og spurgte om vi kunne holde møde for alle elever på skolen. Omkring 400 elever giver god eksponering men vi ved også, at det kan være svært at fastholde koncentration og at skabe rum for at børnene kan opleve Gud.
I bagende sol lavede teamet drama, sang og dansede, og Malene underviste om frelse i Jesus’ blod. De største elever sad først skeptiske, men i løbet af undervisningen fik vi fanget deres interesse. Det endte med at vi bad til frelse med en stor gruppe elever (senere fik vi at vide at også lærere havde givet deres liv til Jesus) og havde nogle skønne minutter i stilhed hvor luften var fuld af Guds nærvær.
Tak!
Endnu en “Blood of Jesus Conference” veloverstået men endnu bedre end sidste år. Dejligt og livsforvandlende Gudsnærvær, og et børnehjem som pludselig har lært at bringe Jesus ind i alle situationer.
Tak til teamet fra Mariager og alle som har været med til at bede for os!
Du kan læse mere og se billeder fra vores tur på facebook.com/kimizambia