Party

Sidst på eftermiddagen lørdag smækkede jeg benene op og nød veltilfreds min kaffe – aldrig før har vi samlet så mange børn i Misaka. Trods min totale udmattelse sprudlede jeg indvendig. Vores nytårsparty blev det bedste party man kunne have ønsket sig. Allerede da vi ankom til Misaka en halv times tid før programmet startede, var luften fuld af forventning og de første 100 festklædte børn var mødt op. Jeg nåede lige at høre mit navn blive råbt før Chicko (én af Grace’s børn) sprang i armene på mig – ih, hvor det varmer og giver energi til at yde sit bedste!

Chicko med "love" malet på kinden

Teamet fra Mariager Højskole gjorde det fantastisk! De havde arrangeret forskellige lege og konkurrencer i klasseværelserne på skolen. Børnene elsker nye lege så overalt lød glædeshyl og latter. Thembi (vores zambianske volontør) stod i køkkenet hvor 11 kyllinger skulle plukkes og tilberedes, før vi kunne give børnene deres længe ventede festmåltid – Kylling, nshima OG kage! Tak til jer som økonomisk var med til at det kunne lykkes, det bragte stor, stor lykke.

I kirken samlede vi alle børn til mega børnekirke. Jeg fik bundet et sjal om livet (indikerende at nu skulle der danses) og til lyden af landsbytrommerne sang og dansede vi, så sveden drev. Ikke mange steder ser man sådan en glæde og begejstring, tror det passer ret godt med det festbillede mange har af afrikanerne.

Inden vi sendte børnene hjem fik de alle en julegave og farvekridt til de små, blyanter til de store. At se dem alle stå og pakke deres gave op for bagefter begejstret at vise dem til hinanden, var en skøn oplevelse. Julegaverne kom fra Aktion Afrika gruppen som gennem de sidste par måneder har samlet gaver sammen og nydeligt pakket dem ind. TAK for jeres indsats!

En festdag som i lørdags fylder med ny energi og lyst til at fortsætte arbejdet blandt børnene. Indimellem er der tunge og svære livssituationer som er drænende og vanskelige at håndtere, men at bringe smil frem hos omkring 160 børn er rene antidepressiver.

Et spørgsmål til reflektion

På vejen hjem i bilen spurgte en af pigerne fra Mariager om jeg kunne se forskel på børnearbejdet i Misaka fra vi startede til nu. Dejligt spørgsmål som gav anledning til lidt refleksion.
Vil du høre med?

Jeg elsker børn som Chicko der springer mig i favnen. Jeg elsker at lille Trisha nu hellere vil være i mine arme end hos sin mor – i hvert fald for en tid. Jeg elsker at kende børnene og være kendt af børnene. Min hudfarve er ligesom “falmet” lidt, og jeg får lov at tage ligeværdigt del i fællesskabet med zambianerne.

Jeg elsker børnenes længsel efter mere af Gud og at jeg nu har en idé om, hvordan man leder dem derhen. Med 160 børn i kirken forventede jeg ikke mange minutters koncentration til bøn og tid med Gud. Men Gud kom, og børnene blev rørt. Dét elsker jeg mere end noget andet! Tænk at arbejde med børn som kender deres bibel gennem kontinuerlig solid undervisning, som ser billeder fra Gud, som er vant til engles nærvær, som hører Gud tale til dem, og som ser bønnesvar efter bønnesvar.

Jeg elsker hvad Gud gør i Misaka! Og jeg glæder mig over at 2013 kun lige er startet og derfor har plads til meget mere af Gud.

Et enestående Mariager-team

Med 250 ord tilbage (800 ords-reglen for blogindlæg ;) ) vil jeg igen nævne vores team fra Mariager Højskole. Det er uden tvivl det bedste team vi har haft til dato. 10 unge som sprudler af energi og er villige til at gøre hvad end, de bliver bedt om.

http://www.flickr.com/photos/42607270@N08/8190/84481/

Jeg cyklede med nogle af dem til Misaka; det var én stor latter at få lov at cykle i zambiansk bush. Et intenst regnvejr blev anledning til mudderkamp, igen med høje glædesråd. De har fuldstændig tømt vores mangotræ for frugt og nydt hver en bid. Vores “nye” volontørbygning (som før har været brugt til “African Quest” som er et “gab-year” program) er blev malet og forvandlet fra britisk kulde til dansk hygge.
Vi har brugt dem til børn, teenagere, kvinder, syge, kirker, elever... alle steder har vi fået en fantastisk respons.

Lørdag tager jeg med dem til Livingstone til et par dages velfortjent ferie inden de næste onsdag rejser hjem. Mange af dem har hjerte for mission så forhåbentlig ser vi flere af dem hernede igen.

Jeg skal naturligvis lige nævne at hvis dit hjerte også banker for mission i Afrika, har vi altid plads til flere volontører!

Malene